Case: To bølgemalerier

Maleri: Bølgen Gul

De to bølgemalerier er ikke oprindeligt lavet som et sæt – men de endte med at blive det, da de komplementerede hinanden så godt.

De er lavet med cirka et års mellemrum.

Det blå symboliserer den rene natur, fri for menneskelig indblanding. Det gule symboliserer… det stik modsatte.

Det blå blev lavet først, og da jeg så hvordan det gule endte med at blive, stod det klart at jeg var nødt til at udstille dem samlet.

Derefter lavede jeg rammer der var samme udformning, så de matchede. Rammerne blev malet så billedet blev videreført ud over rammen, som en slags “infinity pool” (nu vi er ved vand).

Bølgen Grøn

Om processen

Det blå maleri er grundet med svamp, og malet ovenpå med pensel. Den grønne “gennemsigtige” lyseffekt på bølgen er lavet ved at male vådt-i-vådt, og blande farverne direkte på lærredet. Skummet er duppet på med svamp. Og først til allersidst er afslutningen på bølgekammen, og de store dråber der sprøjter op, malet.

Det gule maleri er grundet med pensel, og rørene i baggrunden er også malet med pensel. Men bølgerne er malet med paletkniv(e), og kun jævnet lidt ud med pensel bagefter. Den turkis farve der angiver highlights på rørene er tilføjet for at skabe kontrast – og ligeledes de røde nuancer i baggrunden.

Rammerne er lavet ved at købe to kasserede svæverammer i Harald Nyborg, slibe sølv-lakken af, og grunde dem, før de blev påført akrylmaling af flere omgange – matchende farverne på lærredet.

Bølgen Gul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *