Case: Turner parafraser

J. M. W. Turner er en af de malere der har inspireret mig mest. Han har tidligere inspireret mig til en samling af digte baseret på nogle af hans malerier. Og nu har han så også formået at få inspireret mig til at lave parafraser over de af hans malerier, jeg holder mest af (hvilket er mange).

Det blev til en serie på 14 billeder i formatet 12 x 18, lavet med pastelblyant på papir. Det gav mig en god mulighed for at øve mig i brugen af mine nye Derwent pastelblyanter, samt nogle smukke æteriske og farverige motiver at arbejde med.

Her er et eksempel:

Pastelblyant på papir. 12 x 18 cm.

Hvert motiv er lavet ved at påføre flere “lag” pastelfarve, der er blevet tværet ud med papir. De lyseste farver er påført først, og de mørkere ovenpå. Dette giver den tågede effekt der kan ses i de fleste af billederne, og forhindrer desuden at de lysere farver bliver grumsede ved at komme i kontakt med de mørkere.

Til sidst er detaljer blevet tegnet ovenpå, og er ofte de eneste ting, der står skarpt.