Produkter

Jeg påtager mig primært opgaver inden for de følgende områder:

Dekorationsmaleri

Dekorationsmaleri fra lejlighed i Odense.

Jeg udfører dekorationsmaleri både udendørs og indendørs. Det kunne f.eks. være møbler, der trænger til at blive shinet op – eller en grim samling i tapetet, der kan forskønnes. Det er i princippet kun fantasien der sætter grænser.

Vægmaleri / fresko

Indendørs behandler jeg fladen omtrent som jeg ville et lærred: Der grundes, og derovenpå males der med akrylmaling som påføres med pensel.

Udendørs er metoden lidt mere omstændelig, afhængig af hvilket materiale der er tale om. Et plankeværk ville jeg f.eks. slibe (om nødvendigt), og spraymale før jeg udfylder detaljer med pensel. En husvæg derimod kan kræve oppudsning, før den kan grundes, spraymales og males.

Afhængig af størrelsen på opgaven kan opstilling af et stillads også komme på tale. Det vil generelt være tilfældet hvis højden på området der skal males, er over 2,5 – 3 meter.

Typen af maling varierer alt efter overfladen.

Portrætter

Portrætter males efter forlæg. Det er sjældent folk har hverken tid eller lyst til at sidde model, så ofte er der tale om et eller flere fotos, det ønskes jeg skal tage udgangspunkt i.

Mit mål er ikke en fotorealistisk gengivelse, men en skildring af personlighed og stemning.

Kunsthåndværk

Dette spænder bredt. Fra dekorationsmaleri over træsnit, træ med indstøbt resin, betonstøbning og glasering. Dertil kommer de ramme, jeg selv laver og/eller tilpasser til malerier.

Oftest udføres disse genstande som udtryk for mine egne idéer og inspiration, men det kan også ske på en kundes ønske – til et specifikt formål eller med henblik på opstilling i et specifikt rum.

Originale kunstværker

Mine originale kunstværker er primært landskabsmalerier – i mere eller mindre abstrakt form. Den nyeste serie, jeg er i gang med, er af sattellit-billeder.

Grafik

Udover at være kunstner, er jeg også uddannet webudvikler, og har tilbragt en stor del af mit liv foran en computer. Jeg har bl.a. også selv lavet denne hjemmeside.

Min grafiske produktion sker med henblik på print-on-demand og online salg, og jeg har nogle spændende projekter i støbeskeen, som forhåbentlig bliver klar til udgivelse i løbet af 2020.